Licensbetingelser for Media7
Nærværende licensbetingelser bør læses igennem inden softwaren anvendes. Ved ibrugtagning af Media7's produkter erklærer licenstager sig indforstået med at være underlagt disse licensbetingelser.
Anvendelse
Med mindre andet aftales, finder nærværende standard licensvilkår anvendelse på enhver erhvervelse af Media7's produkter med tilhørende moduler, herunder opdateringer.
Rettighedsforhold
Ejendomsretten til Media7's produkter med tilhørende programmer og kildekoder følger ikke med ved erhvervelse af Media7's produkter. Der erhverves alene en brugsret til at anvende produktet på nærværende standard licensvilkår.
Produktet med tilhørende programmer og kildekoder er ophavsretligt beskyttede produkter tilhørende Media7 . Enhver form for kopiering, ændring, reverse engineering, dekompilering eller disassembling, udlån eller reproduktion af Media7's produkter med tilhørende programmer og kildekoder er forbudt, og vil blive påtalt af Media7 .
Erhververen af Media7's produkter er forpligtet til at instruere medarbejdere og øvrige, der har adgang til produktet, om indholdet af nærværende standard licensvilkår.
Overdragelse
En licens til Media7's produkter indebærer ret til at anvende Media7's produkter til brug på 1 hjemmeside.
Uden skriftligt samtykke fra Media7 , er en erhverver af en Media7 licens uberettiget til at overdrage licensen, det være sig til tredjemand eller koncerninternt, og uanset om overdragelse måtte ske ved salg, gave, leje, udlån eller på anden vis.
Ansvar
Så vidt Media7 er bekendt, krænker Media7 ikke tredjemands rettigheder. Media7 afgiver dog på ingen måde garanti eller anden form for indeståelse for, at Media7 ikke krænker tredjemands rettigheder. Media7 indestår heller ikke for, at Media7 har en salgsfremmende effekt eller anden kommerciel værdi for erhververen af Media7.
Media7 kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlige for direkte eller indirekte tab, følgeskade eller anden form for skade, der opstår som følge af brugs-, data- eller driftstab, uanset om det gælder kontraktretlige forhold, misligholdelse eller anden ansvarspådragende handling, der opstår ved eller i forbindelse med brugen af Media7.
Lovvalg og værneting
Aftale om køb af Media7's produkt samt den nærmere forståelse og fortolkning af nærværende standard licensvilkår er undergivet dansk ret. Eventuelle tvister anlægges ved og afgøres af danske domstole i medfør af retsplejelovens bestemmelser herom.